Risiko for skimmelsvamp i ældre bygninger
I bygninger, der er opført i 1960’erne og tidligere, vurderes der at være større risiko for skimmelsvamp. Det gælder også for vores bygninger, som er opført i 1903-1905.
Derfor er det vigtigt, at andelshavere holder fugtigheden nede og er opmærksomme på ikke at møblere lejlighederne, så der laves indeslutninger af luft bag møblerne.
Der er flere ting, man skal være opmærksom på, hvis man vil undgå udbrud af skimmelsvamp i lejligheden:
- Undgå at sætte møbler med tæt bagbeklædning helt op ad ydervægge. Det kan både være reoler med bagside, store skabe og sofaer, og også billeder og plakater kan resultere i skimmelsvamp på en væg.
- Sørg for, at der er nok luft mellem væg og møbel til, at der kan være cirkulation af den varme luft indenfor. Det sikrer, at der ikke dannes kondens på væggen. Anbefalingen lyder, at møbler skal flyttes minimum 5 centimeter og helst 10 centimeter væk fra væggen – men vær opmærksom på, at jo større et møbel, jo større afstand til væggen.
- Sørg derudover for at lave gennemtræk i lejligheden tre gange om dagen i 5-10 minutter.
Læs mere om risikoen for skimmelsvamp i ældre bygninger her: https://jyllands-posten.dk/bolig/ECE9892967/undgaa-at-dine-moebler-giver-fugtskader-paa-vaeggene/
Sådan kan du forebygge eller fjerne skimmelsvamp
Vi har samlet en overordnet vejledning til forebyggelse og fjernelse af skimmelsvamp fra Skimmel.dk. Oplever du skimmelsvamp, følg da vejledningen grundigt, og kontakt evt. bestyrelse eller vicevært, hvis der opstår spørgsmål.
Gode råd til forebyggelse af skimmelsvamp
Det kræves at man har Adobe Reader installeret for at læse dem.
Hent det gratis her