Mariendalsvej 62-64 blev tegnet af arkitekten Ulrik Adolph Plesner (1861-1933), og opført i 1903-1905 under Murermester Rothe. Begge huse har smukke kalkmalerier i opgangene som er udført af Thorvald Bindesbøll (1846-1909).
Plesners vision for disse arbejderboliger var banebrydende og krævede adskillige dispensationer fra datidens byggelove. Der var 4 lejligheder på hver etage fordelt omkring rummelige reposer og en trappeopgang som var brandsikker og meget bredere end normalt. Bagtrappen var afskaffet, og lejlighederne havde vandkloset, styrtebad og ventilationsskakter.
En anonym skribent gav i 1905 udtryk for sin forargelse over den revolutionerende ene trappeopgang til “Architekten”: Den kunne “…så let føre til det mest forargelige, usædvanlige samliv, som et samfund med alle midler bør undgå”.
Vores bygninger har i dag høj bevaringsværdi – 3.
Læs mere her
-
Boligmagasinet “Bo Bedre” bragte i 1995 en artikel om om Ulrik Adolph Plesner: Folkets Første Arkitekt – Bo Bedre Februar 1995 (6.8mb)
-
Kunstbiblioteket har digitaliseret nogle af Ulrik Plesners oprindelige tegninger af “Forsøgshusene” 40 digitaliserede tegninger af bygningerne
-
“Frederiksbergeren” bragte i 1997 denne artikel om “Mønsterhusenes” historie: Mønsterhusene på Mariendalsvej
-
Udvalgte vægmalerier fra vores opgange optræder i bogen “Thorvald Bindesbøll: Stærk form og frit spil” af Mirjam Gelfer-Jørgensen